Home Nyheder Seychellerne søger flere turister fra Norden

Seychellerne søger flere turister fra Norden

0
SHARE
Fra Seychellernes workshop i København, fra venstre Karen Confait, manager Seychelles Tourism, Charlotte Juul fra Emirates, Christina Gobil, Fregate Island, Spies’ Lone Alstrup, Blaisila Hoffman, Creole Travel Services, Ash Behari, Coco de Mer Hotel og Doris Coopoosama, 7grader South. Foto: Preben Pathuel.
Fra Seychellernes workshop i København, fra venstre Karen Confait, manager Seychelles Tourism,  Tanya Milad fra Emirates, Christina Gobil, Fregate Island, Spies’ Lone Alstrup, Blaisila Hoffman, Creole Travel Services, Ash Behari, Coco de Mer Hotel og Doris Coopoosama, 7grader South. Foto: Preben Pathuel.

”Vi er ikke en dyr destination,” var budskabet fra delegation fra Seychellerne, der havde København som første stop på en tur, der fortsætter via Helsinki og Stockholm til Oslo.

Omkring 90 gæster fra rejsebranchen hørte på Nimb i København indlæg fra de 11 repræsentanter fra Seychellerne, der består af 115 øer, hvoraf de 74 er koraløer og de resterende er granitøer.

Øgruppen er populær i Norden, men har ry for at være dyr. Det er ikke altid tilfældet, fremgik det i aftenens løb, men det var luksus og elegance, der prægede de forskellige hoteller og præsentationerne.

Turisterne kommer oftest til øerne for at slappe af og lade sig forkæle. Alle hotellerne har spa, bade og wellness på programmet og gastronomien lever også op til et højt internationalt niveau.

Helt naturligt er vandsport og aktiviteter på vandet populært, men der findes også golfbaner og flere andre aktiviteter, som turisterne kan beskæftige sig med.

Aftenen sluttede med lodtrækning, den heldige vinder blev Lone Alstrup fra Spies, der vandt rejse for to med Emirates til Seychellerne og ophold i seks dage fordelt på tre hoteller.