Home Nyheder Selv-boarding hos British Airways

Selv-boarding hos British Airways

0
SHARE

Passagerer hos British Airways kan fremover komme hurtigere ombord på flyet. Flyselskabet lancerer automatiske boardinggates, så passagerer selv kan scanne deres boardingpas og få direkte adgang til flyet.

”De automatiske boardinggates gør rejsen gennem lufthavnen nemmere for kunderne. Foruden de nye boardinggates har vi tidligere indført automatiske bag-drops, som også har forkortet passagerernes tid i lufthavnen,” siger Anne-Louise Eppler, Corporate Sales Manager Nordics hos British Airways.

Passagerernes ansigter vil fremover blive scannet via en digital scanner allerede ved security, som senere matches med deres boardingkort ved de automatiske boardinggates, så de får direkte adgang til flyet. Til at starte med bliver de nye boardinggates indført på British Airways indenrigsruter, men planen er at installere dem på samtlige internationale flyvninger i nær fremtid.

British Airways har desuden åbnet en ny First Wing i Heathrows Terminal 5 – et eksklusivt check-in område for flyselskabets premium kunder.