Scandlines nye færge forsinket

MF BerlinFærdiggørelsen af den nye M/F Berlin, der skal indsættes på Gedser-Rostock, er inde i slutfasen på det fynske værft Fayard. Det omfattende testprogram trækker dog ud.

Forsinkelsen skyldes delvis en skadet hovedstrømtavle, ligesom juleferien er en medvirkende årsag.

Arbejdet i maskinrummet er færdigt og alle tests er forløbet tilfredsstillende. Det samme gælder for den nye bro. Også de to vogndæk er klar til brug.

Kabelarbejdet blev afsluttet midt i december, mens arbejdet med interiør vil blive afsluttet i løbet af det næste par uger.

En endelig dato for idriftsættelse kan endnu ikke oplyses.