Scandlines får helikopterplatform på M/F Berlin

Den 4. oktober stod helikopterplatformen på M/F Berlin sin prøve, da tysk politi firede ti personer ned på platformen, mens hybridfærgen var på vej fra Gedser til Rostock.

Trods kraftig blæst firedes ti politifolk ned fra helikopteren Pirol 806 til helikopterplatformen på M/F Berlin i forbindelse med en øvelse. De ti politifolk blev firet ned to og to, og imens skulle helikopteren svæve få meter over platformen, mens hybridfærgen skød en servicefart på cirka 19 knob.

Det lykkedes piloten at holde sin position under hele øvelsen, så alle politifolk kom sikkert ombord på hybridfærgen. Efterfølgende samlede politiets indsatsstyrke de ti politifolk op igen.

Både tysk politi og Scandlines var tilfredse med udfaldet af øvelsen. Seniorkaptajn Hartmut Adam sagde efter øvelsen: ”Nu har vi fået demonstreret, at det kan lade sig gøre selv i dårligt vejr. Øvelsen viste desuden et vellykket samarbejde mellem myndighederne og Scandlines medarbejdere på M/F Berlin.”