Home Nyheder Scandic er Danmarks bedste arbejdsplads

Scandic er Danmarks bedste arbejdsplads

0
SHARE

Hotelkæden Scandic strøg helt til tops ved Great Place to Works årlige kåring af Danmarks bedste arbejdsplads. Det er Scandics egne medarbejdere, der i en trivselsmålsmåling har sikret titlen.

Scandic modtog hæderen som ’Danmarks bedste arbejdsplads med over 500 medarbejdere’. Det skete ved prisuddelingen i Cirkusbygningen i København. Det er hotelkædens egne medarbejdere, som har sikret selskabet førstepladsen i en anonym trivselsmåling og kulturevaluering foretaget af konsulent- og analysevirksomheden Great Place to Work. 91% af Scandics medarbejdere svarede, at Scandic er et rigtig godt sted at arbejde.

Det er tredje år i træk, at Scandic er med i Great Place to Works trivselsmålinger. Første år blev virksomheden nummer fire, sidste år nummer to og i år endte hotelkæden på førstepladsen.

”Arbejdsglæde, stolthed og sammenhold smitter af på de fantastiske oplevelser, vi giver gæsterne, når de bor, spiser eller holder møde hos os,” siger Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark.

”Denne pris dedikeres til alle Scandics medarbejdere, der hver dag arbejder med hjertet på rette sted. Med knap hundrede forskellige nationaliteter har Scandic en mangfoldig medarbejdersammensætning, og vi er meget glade for, at vores fokus på inklusion og trivsel bærer frugt,” siger Anne Mette Pedersen, HR direktør Scandic Danmark.

Scandic har 24 hoteller i Danmark. Næste år åbnes Scandic Kødbyen i København, og i 2019 slår selskabet dørene op for et gennemrenoveret Scandic Falkoner på Frederiksberg. For godt en måned siden annoncerede kæden et nyt lufthavnshotel, der åbner i 2020. Videre åbner selskabet i 2021 Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge og året efter et stort hotel- og konferencecenter på Aarhus nye havneareal.

Scandic udvider ved Københavns Lufthavn

København får hidtil største Scandic-hotel

Scandic vinder stort hotel- og kongresprojekt i Aarhus

LEAVE A REPLY