SAS vil optage nyt milliardlån

Der er tale om et lån, der skal løbe frem til 2015 og blive forrentet med 7,5 til 8,5%, fortæller Dagens Næringsliv ifølge business.dk.

Lånet er uomgængeligt for SAS, men problemet er, at flyselskabet har den lavest tænkelige kreditvurdering på det, der kaldes C-niveau, hvilket svarer til niveauet for de mest spekulative projekter. Det får flyselskabet til at målrette sin markedsføring af lånet til institutionelle investorer i Europa med særlig kompetence i sådanne lån.

Side om side med det nye store lån arbejder SAS på at få refinansieret yderligere to obligationslån, som forfalder i forårets løb. Foreløbig har man hentet 60 millioner Euro.

Skrevet af Flemming Juul