SAS uden interesse for Finnair

Selv om Finnair har ambitioner om at blive Nordens største flyselskab kommer det ifølge di.se ikke til at ske gennem opkøb af SAS, hvilket tidligere har været på tale. Finnairs adm. direktør Mika Vehvilänen er ellers med baggrund i selskabets stærke balance interesseret i at købe interessante selskaber, men dem hører SAS ikke til, skriver business.dk.

 

Han kan ikke se, at der skulle komme noget godt ud af en fusion på grund af SAS store omkostningsproblemer og han siger, at ’to elefanter bliver ikke til en tiger’. Han henviser også til, at Finnair har en moderne flyflåde med en gennemsnitsalder på seks år, hvor SAS’ flåde er betydeligt ældre og vil kræve betydelige nyinvesteringer.

 

SAS har gennem de seneste fem år haft et samlet tab, der er 14 gange større end det tab, Finnair har måttet lide i samme periode.

Skrevet af Flemming Juul