SAS-strid tager til

Alt tyder på at de danske medarbejdere med et brev til politikerne, har fået sat ekstra fokus på de nedskæringer, som truer. Den danske stat ejer 14,6 pct. af aktierne i SAS. Socialdemokratiet mener at man er nødt til at sikre at København fortsat er et knudepunkt i SAS-trafikken – ikke mindst fordi det betyder i tusindvis af arbejdspladser. Venstre vil lade markedskræfterne fungere. Men grundlæggende synes der ikke at være enighed blandt politikerne om hvordan man vil forholde sig til situationen. Onsdag modtog transportminister Lars Barfod et brev fra den berørte fagforeninger hos SAS Danmark, men han har endnu ikke svaret.

 

Formanden for SAS, Fritz H. Schur, sagde torsdag til Børsen at "det kan blive den danske del af forretningen, der kommer til at holde hårdest for i forbindelse med de kommende besparelser". Chefen for SAS, Mats Jansson, har allerede meldt ud at produktionen i Danmark er den dyreste indenfor koncernen. "Vi er desværre kørt fast", siger Schur til Børsen.

 

SAS har afbrudt alle drøftelser med fagforeningerne. Det, der ligner en endelig afgørelse, vil nok først komme, når SAS holder et bestyrelsesmøde den 11. august forud for offentliggørelsen af kvartalsregnskabet den 12. august.

 

Skrevet af Givskov