Home Nyheder SAS piloter føler sig afvist

SAS piloter føler sig afvist

3
SHARE

De danske og norske pilotforeninger føler sig holdt uden for SAS planer om en base i udlandet. Resultatet virker givet på forhånd, lyder det fra de to fagforeninger få uger inden, overenskomstforhandlinger skal starte. SAS afviser kritikken.

Meldingen om en mulig etablering af en base i udlandet blev først udsendt på SAS intranet i november, og der har siden været møder med de ansatte, men alligevel er der utilfredshed i de to pilotforeninger, som føler, at beslutningen allerede er taget, uden at de har mulighed for at påvirke den.

”Vi bliver afvist, når vi foreslår at samarbejde om det. Vi bliver ikke involveret i processen – vi får at vide, at der er fastlagt en stram tidsplan. Med andre ord er resultatet givet på forhånd, uanset hvad vi som medarbejdere har af idéer. Det er de samme fly og passagerer, som vores medlemmer skulle flyve, men som nu skal bemandes med arbejdskraft fra et andet land”, siger René Arpe, der er formand for Dansk Pilotforening til business.dk.

Ved at oprette base i udlandet kan SAS ’vende trafikken’ fra de udenlandske destinationer ind i Skandinavien. På den måde kan f.eks. London-København flyves med lavere lønnet, britisk personale.

SAS’ udmelding om at åbne en base i udlandet kommer efter nogle hårde år for flyselskabet, der presses af de lave omkostninger, som flere lavprisselskaber flyver med.

”Der er ting, vi gerne ville diskutere med hensyn til baser uden for Skandinavien. De fire pilotforeninger i SAS har bedt om et møde med koncernchefen, men han har afvist at mødes. Vi håber at få lov til at tale med ham, inden der træffes en beslutning. Måske vil SAS også synes, at vi har nogle gode idéer”, siger Jens Lippestad, der er leder af Norske SAS-flygeres Forening, NSF til business.dk.

Historisk har luftfartsindustrien været ramt hårdt af uenigheder med fagforeninger, hvilket også flere gange har været medvirkende til at presse SAS ud i dybe kriser, og i løbet af de næste få uger skal overenskomsterne i SAS genforhandles.

SAS pressechef Mariam Skovfoged: ”Vi har på et meget tidligt tidspunkt involveret alle medarbejdere og fagforbund i vores overvejelser – inklusiv piloterne. Der har været en åben proces, hvor lederne har holdt mange dialogmøder med medarbejdere siden midten af november. Det vil vi fortsætte med”.

3 COMMENTS

  1. Wake up, and smell the coffee!

    Lavprisselskaberne kommer med overlydsfart i overhalingsbanen. Reagerer de tidligere monopoler ikke på konkurrencen, og får omlagt produktion og trimmet omkostningerne, så er det slut for dem i løbet af få år! Markedet fokuserer pt. mere på pris end kvalitet – like it or not…!

    • Smell the coffe når alles arbejde bliver udført af billigere arbejdskraft fra andre lande. Om man er leder, key account manager så er det billigere at benytte folk fra Irland, England, Tyskland og Østeuropa. Verdenen bliver mindre og mindre. Elektroniske devices gør op for ulemperne ved distance og landegrænser. Hvem siger at en englænder ikke kan varetage HR opgaver??
      billigt!! Billigt!! BIIIIILLIGT!!!!! Alt skal være såååå billigt at der til slut ikke er nogen til at købe rejser til og fra DK. Hvem gider besøge et land hvor arbejdsløsheden er 30-40%??? Ikke meget tourist appel!!!

Comments are closed.