Home Nyheder SAS øger på New York – og returnerer til Bangkok

SAS øger på New York – og returnerer til Bangkok

1
SHARE

SAS får i år endnu en ugentlig afgang mellem København og New York – og nærmer sig dobbelt daglig betjening. Fra november vil SAS atter flyve halvårligt mellem København og Bangkok.

SAS skruer yderligere op mellem Københavns Lufthavn og Newark-lufthavnen ved New York. Tidligere har selskabet meddelt, at det fra april indsætter tre ekstra ugentlige fly – nu oplyser SAS, at man fra 3. juni til 17. oktober hver fredag vil flyve endnu en rotation på ruten. Dermed kommer SAS i perioden op på 11. ugentlige fly mellem København og New York.

Ligeledes lastede SAS mellem jul og nytår information i reservationssystemerne om, at selskabet fra 22. november er tilbage på København-Bangkok. I første omgang med tre ugentlige fly – fra 10. december fire.

SAS har fløjet over 60 år mellem København og Bangkok – ruten indstilles dog i år fra 7. april til 21. november; det frigjorte fly skal bl.a. bruges på SAS’ nye langrute, København-San Francisco. Den åbner 8. april og flyves seks gange om ugen.

Foreløbig har SAS oplyst, at selskabet i år åbner i alt 45 nye ruter fra primært København, Oslo og Stockholm – men også fra Gøteborg, Helsinki, Tampere, Stavanger, Trondheim og Turku. Nogle er korte sommerruter, andre bliver helårlige.

Alene fra København får SAS i år ti nye ruter – heraf fire helårlige: Alanya, Biarritz, Budapest (helårlig), Cagliari, Newcastle (helårlig), Palermo, Prag (helårlig), Pula, San Francisco (helårlig) og Thessaloniki

1 COMMENT

  1. tjae en del af dem lugter jo langt væk af charteraftaler- og hvem tager til Palermo helårligt??
    bliver sjovt hvis sas en dag finder på noget originalt istedet for at konstant at åbne nye ruter for igen at lukke dem ned kort tid efter.

Comments are closed.