SAS klar til Hong Kong igen

sas airbus a340 OY-KBA

Samtidig med at SAS genoptager salget af billetter til efterårsruten til Hong Kong, lancerer selskabet en ny kampagne til Asien, som på det nærmeste matcher Finnair.

For kort tid siden startede SAS salget af flybilletter til Hong Kong i forbindelse med åbningen af ruten fra Stockholm til september. Der var bare lige det ved det, at man manglede de sidste myndighedsgodkendelser.

De er kommet nu, og i går startede salget. Samtidig lancerer en tilbudsserie for rejser til Asien gældende i i perioden frem til 8. juni.

Her er det interessant at se, hvordan priserne på SAS fly matcher priser med Finnair fra København og til de samme destinationer via Helsingfors. Finnair er en smule billigere, men der er ikke tale om nogen større forskel, og for begge selskaber skal man huske, at det er turistklassepriser med et væld af muligheder med restriktioner og placering på flyene.

Her er SAS returpriserne gældende fra i går. Finnairs priser i parentes.

Beijing 4.499 kr. (3.990 kr.), Shanghai 4.699 kr. (4.490 kr.), Hong Kong 3.999 kr.(4.935 kr.) og Tokyo  5.499 kr. (4.690 kr.)

Med undtagelse af Hong Kong er SAS priserne for non stop fly fra København. Og Hong Kong starter første fra Stockholm 10. september.