SAS hæver billetpriserne

SAS øger fra i dag billetpriserne med henvisning til, at selskabets udgifter til flybrændstof er steget. På indenrigsruterne i Skandinavien sættes brændstoftillægget i vejret med 22 kr. svarende til en stigning på 50 %. Og på det europæiske rutenet stiger prisen fra 112 kr. til 148 kr.

 

SAS er dog ikke alene om at hæve priserne, skriver business.dk. Også Lufthansa og SWISS sætter priserne i vejret, mens SAS’ norske konkurrent, Norwegian, ikke har planer om at øge sine priser.

Skrevet af Christian Peschardt