SAS går efter unge rejsende

rejse-lufthavn-fly-passagerer-e1396932106522Nu lancerer SAS Ungdom en kampagne til unge under 26 år med fire storbydestinationer lavpris. Fra den 1. til den 31. maj kan de købe enkeltbilletter til 299 kroner til London, Dublin, Warszawa eller Milano med afgang mellem 15. juni og 31. august.

”Vi vil gøre os gældende overfor en målgruppe, der normalt ikke har os som førstevalg. SAS’ kernekunder er de frekvente rejsende, der rejser i jobbet og i fritiden”, siger Kenneth Christiansen, marketingchef i SAS Danmark. ”Vi ved, de unge ofte lader den første lave pris de ser være afgørende, og de ender derfor ofte med at vælge lavprisselskaber. Men SAS kan konkurrere på både pris og indhold, og det vil vi gerne fortælle dem”.

SAS Ungdom har de samme fordele som alle andre SAS rejsende: Et stk. bagage á 23 kg., kaffe og te ombord, online check in, sædevalg 22 timer før afgang og SAS app med boardingkort, aviser og magasiner.

For at købe ungdomsbilletter skal man samtidig – gratis – oprette sig som Eurobonusmedlem.

På alle destinationerne flyver SAS til primære lufthavne. På den måde sparer man på transport til og fra lufthavnen.