SAS forenkler tilbagebetalingsproces

SAS har indført Amadeus Ticket Changer Refund (ATC Refund) for at forenkle administrationen med tilbagebetaling af flybilletter. ATC Refund mindsker den tid, det tager for rejsebureauer fra 15-20 minutter til mindre end et minut.

5-10% af alle solgte flybilletter refunderes, hvilket betyder, at der gennemføres mellem 350.000 og 500.000 tilbagebetalingstransaktioner hver måned på globalt plan. Ofte håndteres de manuelt, hvilket er kompliceret og tidskrævende, men også indebærer risiko for fejl.

”Komplicerede tilbagebetalinger skaber frustration for brugeren. En fleksibel løsning sparer ikke kun tid og arbejde for rejsebureauet, men mindsker også risikoen for fejl”, siger Magnus Linder, adm. direktør i Scanworld.

ATC Refund automatiserer processen og gør det muligt at gennemføre en transaktion i kun to trin. Løsningen dækker hele processen, og beregner billetpris, skatter og afgifter og sikrer, at tilbagebetalingerne er transparente og korrekte. I dag benyttes ATC Refund af 55 flyselskaber i hele verden. Af de 20 største flyselskaber i Skandinavien bruger 11 nu ATC Refund.

ATC Refund er tilgængelig via Amadeus Sell Connect, Amadeus Selling Platform og Amadeus Web Services.

Totalstay i Amadeus hotelløsning til rejsebureauer

Hotelmarkedet i København overhaler Stockholm og Oslo

Lufthansa til kamp mod GDS’erne