SAS flyver normalt fra i morgen

sas airbus a340I morges lykkedes det for SAS og de 300 norske piloter at nå til enighed om en overenskomst ligesom med de danske og svenske. – I første omgang kun et årig, og så er der nedsat et udvalg til at se nærmere på bestemte forhold.

Tre langruter fra København er i dag er aflyst, fordi nogle af piloterne ombord fra København skulle have været norske. Og de var i strejke indtil i morges, da det lykkes at finde et forlig, som i følge takeoff.dks oplysninger er identisk med de aftaler, der blev indgået med de danske og svenske og en del af de norske i en anden fagforening.

Det ser ud til, at der også er indgået et kompromis om at se nærmere på særlige forhold, idet man blev enige om at nedsætte et udvalg til den opgave.

Både den svenske og den norske aftale er imidlertid kun et årige mod den danske på to år. Det skyldes et ønske om at følge arbejdsmarkedet i de pågældende lande.

Nu har SAS alle sine overenskomster på plads med det flyvende personale, og fra i morgen vil trafikken være normal.

I dag er afgangene fra København til Chicago, Tokio og Beijing aflyst.