Home Nyheder SAS-ansatte i Arlanda frygter fyringer

SAS-ansatte i Arlanda frygter fyringer

1
SHARE

flymekanikerForhandlingerne om nedskæringer i SAS tekniske personale fortsætter. SAS vil afvikle de såkaldte B-eftersyn på Boeing 737-flåden, som beskæftiger omkring 50 teknikere på Stockholm Arlanda.

”Folk er urolige. Ingen ved hvordan fremtiden ser ud”, siger Lars Hedström, klubformand for Transports flyteknikere.

I august fik Arbejdsformidlingen et varsel, som berørte jordpersonale i SAS Ground Handling (SGH). Mellem 25 og 99 ansatte kan blive påvirket, advarede flyselskabet ifølge transport.se.

Hvordan det går med nedskæringen er uklart: ”Forhandlingerne mellem parterne er endnu ikke startet. Meget kommer an på, hvordan det går med den reorganisering, som SGH gennemfører i bagagehåndteringen”, siger Transports ombudsmand Kenneth Grampe.

I efteråret kom der siden et andet, mere omfattende varsel. Der nævnes, at 300 ansatte skal bort fra hovedkontoret i Frösundavik.

Desuden påvirkes værkstedsbasen. I de store hangarer udfører teknikere og mekanikere vedligehold af flyene. En stor del af denne service sker efter et bestemt skema og de såkaldte eftersyn er mere eller mindre omfattende.

På Arlanda har personalet hidtil taget sig af B-checks på Boeing 737. En sådan kontrol varer omkring en uge. Nu vil SAS omlægge vedligeholdsprogrammet. Det indebærer, at B-checks forsvinder og de nye kontroller, der indføres, vil ske uden for Norden i lande med lavere lønninger, skriver travelreport.se.

Teknikernes klubformand Lars Hedström er forsigtig med kommentarer: ”Situationen er pressende. Mange har arbejdet 20–30 år i SAS, og arbejdsmarkedet for flyteknikere og mekanikere er stærkt begrænset. Men jeg mener faktisk, at selskabet lader til at bekymre sig om personalets fremtid”.

1 COMMENT

  1. Som Flytekniker (ikke ansat hos SAS eller Norwegian) syntes jeg det er en meget uheldig fremgang…. Det er præsis det samme som når et luftfartsselskab vælger at ansætte Piloter og Stewardesser på diverse mærkelige kontrakter. I mit selskab har vi selv haft vores fly til større eftersyn i diverse lande i mellemøsten og Asien og jo det er klart billigere, men det arbejde som bliver udført er simpelthen så ringe. Den ene gang vi fik en Airbus hjem fra mellemøsten havde de byttet rundt på næsehjuls-styringen så når flyet skulle dreje til højre drejede det til venstre. Men pengefolkene er ligeglade de har fået deres CRS (Certified release to service) på det pågældende fly og det kan de jo altid vise til myndighederne. At vi andre så hjemme i Skandinavien så skal bruge 3 uger på at flyet tilbage i “normal stand” det giver pengefolkene ikke en skid for, de har fået deres certifikat og vi andre er bare for dyre fordi vi skal rette op på det juks som er lavet et andet sted på jorden. Så nu om dage er det penge fremfor flysikkerhed. Kan kun vente på at det går galt desværre. Mvh en Frustreret Skandinavisk Flytekniker.

Comments are closed.