Home Nyheder San Francisco samlede rejsebranchen

San Francisco samlede rejsebranchen

0
SHARE
Linda Bertelsen fra Profil Rejser vandt rejsen til San Francisco ved fredagens reception. Fra venstre er de øvrige San Francisco Travels direktør, Joe D'Alessandro, John Migliorini, salgsansvarlig hos atli for San Francisco Travel, samt Hubertus Funke, direktør for International Turisme i San Francisco Travel.
Linda Bertelsen fra Profil Rejser vandt rejsen til San Francisco ved fredagens reception. Fra venstre er de øvrige San Francisco Travels direktør, Joe D’Alessandro, John Migliorini, salgsansvarlig hos atli for San Francisco Travel, samt Hubertus Funke, direktør for International Turisme i San Francisco Travel.

En delegation fra San Franciscos turistråd, San Francisco Travel, var sidste uge i København. Fredag var der sammenkomst for 60 rejsebureauagenter på Hotel d’Angleterre. SAS får fra april næste år daglig afgang til San Francisco.

Receptionen for rejsebureauagenterne blev holdt på det 5-stjernede hotels Balthazar Champagne Bar fredag eftermiddag. Delegationen fra bl.a. San Francisco Travel tog imod 60 agenter, og der var masser af bobler og højt humør, meldes det.

Der blev trukket lod om rejse til San Francisco sponsoreret af Air France KLM med tre nætter på Radisson Fisherman’s Wharf. Vinderen blev Linda Bertelsen fra Profil Rejser. San Francisco Travel repræsenteres i Norden af det danske GSA-bureau, Atlantic Link.

Sidste år var 241.000 skandinaver i Californien – en stigning på knap 50 pct. siden 2008. Alene fra Danmark var der i fjor 70.000 i Californien, hvoraf de 43.000 besøgte San Francisco.

San Franciscos lufthavn har 16 direkte ruter til Europa fløjet af 10 flyselskaber. Herunder SAS’ direkte rute fra Københavns Lufthavn. Før SAS åbnede på San Francisco havde selskabet årligt 175.000 passagerer, som via SAS’ øvrige tre lufthavne i USA, Chicago, New York og Washington D.C., skulle til netop San Francisco.

Efter ruten fra København til San Francisco åbnede i april sidste år har SAS nu 225.000 passagerer om året. Og mens SAS før havde markedsandel på 17 pct. af rejsende fra Skandinavien til San Francisco, er tallet efter åbningen af den direkte rute steget til 46 pct.

San Francisco er den SAS-destination i USA, hvor flest passagerer bliver. De 20 pct., der fortsætter, skal til destinationer på USA’s vestkyst samt Hawaii. 70 pct. af passagerne på København-San Francisco ruten kommer fra Europa – resten er fra USA.