Home Nyheder San Francisco fester for pi

San Francisco fester for pi

0
SHARE

Hvem bliver fejret i San Francisco den 14. marts klokken 1.59? Hvis man elsker matematik, kan man måske regne det ud.

I USA skrives måned før dato, og således svarer tidspunktet til de første cifre i pi (3,14159). Videnskabsmuseet Exploratorium i San Francisco har valgt et oplagt tidspunkt til fejringen af den matematiske konstant, som de fleste nok har et had/kærlighedsforhold til fra matematiktimerne. Men fejringen af pi bliver bestemt ikke kedelig.

Præcis klokken 13.59 vil fem jagerfly skrive de første tal i pi på himlen over San Francisco. Hvert tal vil måle over 400 meter før de hurtigt vil opløses på himlen.

På landjorden løfter Exploratorium sløret for et helt nyt pi-monument, og museet byder på naturligvis alle på pies (tærter). I løbet af dagen vil der være pi-parade, pi-limericks, pi-foredrag og mange andre pi-aktiviteter.

Det er 25. gang at Exporatorium fejrer pi, og i år sker festlighederne som en del af optakten til genåbningen af museet den 17. april. Museet er flyttet til havnefronten Pier 15 og samlingerne har gennemgået en omfattende opdatering.