Home Nyheder Sammenbrud i Belgiens flykontrol

Sammenbrud i Belgiens flykontrol

0
SHARE

brusselsOver 200 flyvninger til og fra Belgien blev i går aflyst eller omdirigeret, da strømsvigt satte flykontrollen Belgocontrol ud af drift fra morgenstunden.

Brussels Zaventem Airports flykontrol står for flyveledelsen i hele Belgien og strømsvigtet, der også satte nødgeneratorerne ud af drift, forhindrede alle ankomster og afgange fra de belgiske lufthavne, mens overflyvning fortsat var mulig, da den styres af Eurocontrol.

Lufttrafikken blev genoptaget efter klokken 14.00, men der var fortsat adskillige forsinkelser og enkelte aflysninger. Også i dag, torsdag, opfordres kunder til at tjekke informationerne på deres flyselskabers hjemmesider.

Lufthavnene i Antwerpen, Liege og Ryanairs hub Charleroi rapporterede om forsinkelser, aflysninger om omdirigeringer.