Home Nyheder Samarbejde sikrer flere kongresser

Samarbejde sikrer flere kongresser

0
SHARE

kongresDer kommer endnu flere kongresser til Danmark takket være regionalt samarbejde, der har intensiveret indsatsen. Alene i 2014 har den øgede satsning fordoblet antallet af kongresser de kommende år.

De gode resultater har fået regeringen og regionerne til at investere yderligere fra 2015. Internationale kongresser er et udstillingsvindue og big business for værtsdestinationen. Derfor arbejder byer verden over målrettet på at tiltrække arrangementerne, og der skal en ekstra indsats til for at valget falder på Danmark.

Foreningen Dansk Erhvervs- og Mødeturisme – MeetDenmark – har gjort det muligt at bygge oven på den eksisterende indsats i København, Aarhus, Aalborg og Region Syddanmark. I 2014 har parterne skrevet 114 internationale kongresser i bøgerne til de kommende år, hvoraf 54 kan tilskrives den ekstraordinære indsats fra MeetDenmark.

Regeringens og regionernes yderligere ressourcer hilses velkommen af foreningens formand, Birgitte Hee Olesen, direktør i Inspiring Denmark: “Gennem den målrettede og strategiske indsats har vi tiltrukket internationale kongresser inden for dansk forsknings styrkepositioner. Kongresserne er ikke kun vigtige for turisterhvervet, men et globalt udstillingsvindue og en eksportplatform for bl.a. dansk forskning, universiteter og virksomheder.”

Kongresgæsterne er nogle af de udenlandske besøgende, der bruger flest penge, når de er her. 3.100 kroner pr døgn spenderes på hoteller, restauranter, transport, shopping og underholdning.