Ryanair lukker irsk call center

Ryanair gennemfører endnu et spare-tiltag efter det blev besluttet, at selskabets ledere får deres lønninger fastfrosset på nuværende niveau. Denne gang går det ud over selskabets 40 telefonsælgere i Dublin, hvis afdeling lukkes pr. 1. Maj.

CEO Michael O’Leary siger:

“Desværre er funktionen ikke længere lønsom. Under 1% af salget finder sted via telefonen, mens internet bookingerne står for 99% af salget, men vore call centre i Rumænien og Tyskland fortsætter indtil videre. Her er omkostningerne 60% lavere end i Dublin”.

Han opfordrer personalet til at søge andre stillinger i Ryanair.

Skrevet af web-redaktionen