Home Nyheder Ryanair dømt til erstatning på 400 Euro til baby

Ryanair dømt til erstatning på 400 Euro til baby

5
SHARE

En britisk domstol har besluttet, at Ryanair skal betale en erstatning på 400 Euro – 3.000 kroner – til en seks måneder gammel pige, selv om hun ikke havde billet, men rejste på skødet af faderen.

Ryanair havde allerede betalt erstatning til pigens forældre og en storesøster for en ni timers forsinkelse på en flyvning fra Lanzarote til Birmingham, men flyselskabet hævdede, at baby’en ikke var omfattet af reglerne om erstatning ved forsinkelse i EU-direktivet 261, fordi hun rejste uden billet og ikke havde eget sæde.

En dommer ved Liverpool County Court besluttede, at babyen skulle have erstatning og sagde: ”Mange passagerer i mange situationer (for eksempel i busser og tog) rejser uden at have et sæde. De er ikke desto mindre passagerer, og jeg kan ikke se nogen grund til at ændre ordets betydning i denne situation og udelukke dem, der ikke har eget sæde.”

En talsmand for Ryanair sagde efter dommen: “Vi har bedt vores advokater om at appellere dommen. Det er absurd, at babyer, som ikke betaler billet og ikke optager et sæde, nu kan kræve erstatning med baggrund i EU261 om flyforsinkelse, når forældrene allerede har fået erstatning.”

“I denne sag har de to forældre og en søster allerede modtaget 1.200 Euro – 8.900 kroner – i kompensation, hvilket er næsten fire gange så meget, som de betalte for deres enkeltbilletter, der sammenlagt kostede 312 pund”.

5 COMMENTS

  1. Ja, jeg er IKKE enig i den domsafsigelse.

    Hvorfor få erstatning for noget man ikke har betalt for

    • Nej, det er helt ude i hampen at man skal have erstatning, når man ikke har billet.
      Det virker desuden som om selv Ryanair er nemmere at få erstatning af end et vist Norsk ejet selskab.

  2. Korrekt, det har jo ikke noget med sædet at gøre.
    Tog- og busgæster, der ikke har et sæde, har trods alt betalt en billet, så det er lidt en dårlig sammenligning.
    Har du betalt kan du få erstatning, har du ikke, så heller ingen erstatning.

  3. INFANT FEE
    Jeg synes Ryanair skal starte med at tage et tillæg for infant om bord på flyene, så er de dækket ind…

    • Det er jo det der er humlen med alle disse erstatninger, flyselskaberne er nødsaget til at tage sig betalt så de har penge til at udbetale erstatning. Det gør flybiletterne dyrere og dermed er de faktisk til gene for passagerene. Derudover så kan man diskutere om det på sigt kan få en konsekvens for flysikkerheden, hvis et selskab/pilot tager unødige risici for at undgå forsinkelse.
      Måske skal man revurdere erstatnings ansvaret og istedet lade passagere tilkøbe forsikringer der dækker dem ind ved forsinkelser. I mine øjne så burde det ikke være flyselskabets ansvar uanset hvad årsagen er. Flyselskaber ved udemærket godt at de kun kan sælge flybiletter hvis de er punktlige og med en høj regularitet. Så som med det non punitive rapporteringssystem, så bør forsinkelser ikke have en konsekvens for selskaberne…

Comments are closed.