Home Nyheder Rute fra København til Groningen åbnet

Rute fra København til Groningen åbnet

0
SHARE

cph-groningen_1Mandag morgen åbnede en ny rute mellem København og den hollandske universitetsby, Groningen. Det estiske flyselskab Nordica flyver 11 gange om ugen mellem de to byer i samarbejde med Adria Airways.

Åbningen skete ved et arrangement i Københavns Lufthavns Gate B6, hvor den hollandske ambassadør i Danmark, Henk Swarttouw, talte for passagerer og særligt indbudte.

Efter åbningen kunne passagererne sætte sig i den Embraer ERJ-145 med 49 sæder, der fløj den 474 km lange tur til Groningen for første gang.

Groningen er en af Hollands ældste byer med en historie, der rækker knap 2.000 år tilbage i tiden, og et meget aktivt studiemiljø omkring de to universiteter.