Russiske Transaero Airlines køber A380

Transaero Airlines er Ruslands næststørste flyselskab og har i første omgang gennemført en bestilling af fire Airbus A380.

 

Det russiske flyselskab vil sætte kæmpeflyet ind på selskabets mest benyttede ruter fra Moskva. Flyene skal konfigureres med tre klasser og have plads til 700 passagerer.

 

Ifølge John Leahy, der er Airbus COO – Customers. er der et stort potentiale for A380 i Rusland. Passager trafikken i regionen ventes at stige med en gennemsnitlig rate på 5,6% pr. år de kommende 20 år.

 

Transaero Airlines blev startet i november 1991, og betjener i dag over 130 ruter verden over.

 

De samlede ordrer på A380 er i dag 236 fra 18 kunder og 59 fly er leveret til syv kunder.

Skrevet af Flemming Juul