Home Nyheder Rusland lukker for rejser til Tyrkiet

Rusland lukker for rejser til Tyrkiet

2
SHARE

tyrkietEfter Tyrkiet sidste uge nedskød et russisk kampfly, angiveligt over tyrkisk luftrum, har Rusland svaret igen og synes at ville lukke for bl.a. charterrejser til Tyrkiet. Russerne sortlister også indiske Goa.

Det indiske ferieområde Goa er blevet strøget fra Ruslands liste over sikre rejsemål, skrev det russiske nyhedsbureau Interfax, i weekenden. Sidste år var der ca. 250.000 russiske turister i Goa.

På denne liste er i forvejen bl.a. Egypten – efter den mulige bombe mod det russiske charterfly sidste måned, der var lettet fra Sharm el Sheikh.

Og efter den tyrkiske nedskydning af det russiske kampfly sidste uge, har Ruslands præsident Vladimir Putin opfordret russere til at undlade at holde f.eks. charterferie i Tyrkiet.

Der var sidste år over tre mio. russiske turister i Tyrkiet. Ligeledes har russerne lukket for visa-fritagelse for tyrkere, der vil til Rusland. Denne ændring træder i kraft fra årsskiftet.

Til gengæld anbefaler Rusland sine borgere at rejse på ferie til Cuba, Vietnam og Kina.

 

2 COMMENTS

  1. Hvor er det grimt at sige det, Finn! Som om alle danskere er behagelige og gode mennesker. Jeg håber, jeg slipper for sådan nogle “behagelige” mennesker som dig!

    Skam.Skam.Skam.

Comments are closed.