Home Nyheder Rolls-Royce fyrer 2.600

Rolls-Royce fyrer 2.600

0
SHARE

rolls royceDer skal spares i motorkoncernen, som har udskiftet sin finansdirektør og nu går efter at genskabe tilliden til virksomheden efter to nedvurderinger på otte måneder.

Nedskæringerne rammer især i koncernens flymotor-afdeling og gennemføres over 18 måneder, hvorefter den årlige besparelser ventes at blive 128 millioner dollars.

Rolls-Royce, der er verdens næststørste flymotor-producent efter General Electric, blev grundlagt i 1884 og beskæftiger i dag 55.000 på verdensplan.

Størstedelen af de berørte stillinger er i England og USA og behovet for at reducere personalet, hænger også sammen med det forhold, at man nu bevæger sig fra udviklingsfasen af selskabets Trent-motorer til produktionsfasen, hvor der er behov for færre teknikere.

Uden nærmere forklaring er finansdirektør Mark Morris trådt tilbage efter 27 år i koncernen, hvor han erstattes internt af David Smith, som netop kommer fra koncernens Aerospace Division.