Home Nyheder Rema 1000-stifter bag nyt flyselskab

Rema 1000-stifter bag nyt flyselskab

0
SHARE

Hovedaktionær i Helitrans er Odd Reitan, som bedst er kendt for at skabe supermarkedskæden Rema 1000. Nu satser han millioner på at gøre Helitrans til Norges fjerdestørste flyselskab. Derfor har Helitrans leaset to 46-sæders passagerfly af typen ATR-42 fra Tyskland. Efter planen skal flyene transportere passagerer fra Skien til Stavanger og Bergen fra 16. august.

”Helitrans investerer mellem 10 og 15 millioner norske kroner i at få den nye satsning sat i gang. Luftfartstilsynet vil om kort tid godkende vores ansøgning om at udvide selskabets operative licens til at omfatte tung luftfart”, siger chef for flyafdelingen i Helitrans, Arvid Vollum til Trønder-Avis netudgave.

25 nye piloter, kabineansatte og teknikere skal sikre Helitrans’ målsætning om at etablere sig som Norges fjerdestørste passagerflyselskab efter SAS, Norwegian og Widerøe. Rutenettet skal fra 6. september også omfatte Trondheim lufthavn Værnes.

Skrevet af Flemming Juul