Home Nyheder Rekordstort USA Travel Show

Rekordstort USA Travel Show

0
SHARE

For sjette år i træk står Discover America Denmark for at arrangere USA Travel Show i København den 6. marts, og i år kommer den hidtil største amerikanske delegation nogensinde til et skandinavisk rejsebranchetræf.

Over 50 amerikanske leverandører mødes med branchefolk og medier oplyser Karin Gert Nielsen, der er Managing Director for Discover America Denmark.

“Vi har oplevet en betydelig vækst i antallet af skandinaviske besøgende i USA siden 2002 og denne trend ventes at fortsætte i takt med de seneste års stigende antal direkte flyruter. Hertil kommer, at de skandinaviske turister er attraktive for det amerikanske marked på grund af vores lange ferier og fordi vi er blandt de mest forbrugende europæiske turister”, siger Karin Gert Nielsen og fortæller, at både Brand USA og U.S. Travel Association bliver repræsenteret på USA Travel Show, som afvikles på Tivoli Hotel & Congress Center.