Home Nyheder Rekordoverskud for Wizz Air

Rekordoverskud for Wizz Air

0
SHARE

Wizzair at LTN 013-HDRDet østeuropæiske lavprisselskab, som netop har bebudet åbning af to ruter til Billund, har fremlagt et årsregnskab med rekordoverskud.

Selskabet øgede i sit seneste regnskabsår, der sluttede 31. marts, omsætningen med 21% til 1.227 millioner Euro, mens nettooverskuddet nåede op på 183 millioner Euro – en fremgang på 109% – på baggrund af en vækst i passagertallet på 18%.

I det forløbne år har Wizz Air åbnet to nye baser og 63 nye ruter, hvilket bringer rutenettet op på 380 til 22 lande.

I det kommende år forventer selskabet en vækst på 17%, men venter ikke øget indtjening på grund af lavere brændstofpriser, da de går direkte til lavere billetpriser. Alligevel ventes et overskud efter skat på mellem 165 og 175 millioner Euro.

CEO Josef Varadi: “De seneste 12 måneder har været spændende for os. Vi har haft en succesfuld introduktion på Londons børs, har udvidet vores netværk og forøget vores passagertal. Vores lavprismodel har givet os store fordele overfor de eksisterende flyselskaber – herunder også flere lavprisselskaber. Sidste år alene fik vi 2,6 millioner flere passagerer og vi forventer endnu flere i det kommende år”.