Home Nyheder Rekordmåned i Københavns Lufthavn

Rekordmåned i Københavns Lufthavn

0
SHARE
Københavns Lufthavn set fra oven – arkivfoto.
Københavns Lufthavn set fra oven – arkivfoto.

Med en vækst på 6,2 pct. blev oktober i år den travleste oktober nogensinde i Københavns Lufthavn. Ikke mindst de interkontinentale ruter trækker væksten.

2.476.553 passagerer rejste til og fra Københavns lufthavn i oktober – den travleste oktober i lufthavnens 90-årige historie. Både den interkontinentale trafik og Europa-trafikken voksede sidste måned 7,1% sammenlignet med oktober sidste år.

”Den solide internationale trafikvækst understreger vigtigheden af vores plan om, hvordan vi i de kommende årtier kan udbygge lufthavnen og vokse fra de nuværende 25 millioner passagerer om året til 40 millioner. Vi har udvidet den ene hovedbane og udbygget den interkontinentale Finger C med 6.300 ekstra kvadratmeter for at gøre plads til væksten og de største passagerfly,” siger lufthavnens adm. direktør, Thomas Woldbye.

Senest har SAS udvidet med to ekstra ugentlige afgange på ruten til Shanghai, en ekstra til San Francisco og seks ekstra til New York. Også Air Canada har indsat ekstra ugentlig afgang fra Toronto.

Norwegian har netop startet direkte ruter til Las Vegas og Puerto Rico/De Amerikanske Jomfruøer en gang om ugen.

Fra 1. december indsætter Emirates verdens største passagerfly A380 på ruten til Dubai. Mens Qatar Airways også fra starten af december øger fra 11 Dreamliner fly om ugen til to om dagen.

Næste år starter SAS ruter til Miami og Boston og Norwegian til Boston.

I årets ti første måneder har Københavns Lufthavn haft 22,6 mio. passagerer – en stigning på 2,5 pct. i forhold til samme tid sidste år.

Som den interkontinentale trafik voksende også Europa- trafikken 7,1 pct. Indenrigstrafikken faldt 5 pct. og der var 3,7 pct. færre transferpassagerer, altså rejsende der skifter fly i Københavns Lufthavn.