Home Nyheder Rekorder i juli præger Øresundsbrons tredje kvartal

Rekorder i juli præger Øresundsbrons tredje kvartal

0
SHARE
Foto: News Øresund.

På Øresundsbron øger trafikken og dermed indtægterne, viser tredje kvartals delårsrapport. Det skyldes en fremgangsrig sommer med flere rekorder i juli.

”Vi har haft en fantastisk sommer. Det lidt triste vejr har formentlig betydet, at flere er taget på dagsudflugter, når man nu ikke kan ligge på stranden. Der er den anden side af Øresund det perfekte udflugtsmål”, siger Caroline Ullman-Hammer, adm. direktør ved Øresundsbro Konsortiet.

Juli bød på flere rekorder på broen, både for et døgn og en måned. Sammenlagt er fritidstrafikken vokset med 6,2% i 2017, svarende til 380 biler pr døgn.

”Vi laver bevidste indsatser for fritidskunderne. Vores Club BroPas giver tips og tilbud på rabatter på forskellige oplevelser. Det er meget populært, og mange bruger de tilbud”.

Motorvejstrafikken i sin helhed stiger med 2,4% i årets første tre kvartaler, svarende til 503 køretøjer pr døgn. Fragttrafikken øger med 4,7%, hvilket betyder 60 lastbiler pr døgn. Der er en mindre tilbagegang inden for pendler- og bustrafik, antageligt på grund af ændringer i de svenske grænsekontroller.

Indtægterne stiger med 54 millioner danske kroner. Den øgede inflation har ført til højere renteomkostninger, da Øresundsbrons gæld er inflationsindekseret.

Resultatet blev 853 millioner kroner før værdiregulering, hvilket er en forbedring på 35 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år.

Højere skat til Øresundspendlere

Øresundstog renoveres for 40 millioner kr.

Rekordfald i antal pendlere over Øresund