Home Nyheder Rekordår for Finlands flytransport

Rekordår for Finlands flytransport

0
SHARE
Rovaniemi Lufthavn.

Passagertallet på Finavias lufthavne satte rekord i 2016. Både indenrigs- og udenrigstrafik havde fremgang og der blev sat passagerrekorder i Helsinki med 17,2 millioner og i Rovaniemi med 490.000.

I alt benyttede 20.786.846 passagerer Finavias lufthavne i 2016 mod 20.083.297 i 2015, hvilket svarer til en vækst på 3,5%. 26% rejste indenrigs og 74% udenrigs.

De mest populære europæiske destinationer fra Finland var Stockholm, London, København, Amsterdam, Frankfurt, München, Paris, Berlin, Oslo og Riga. Top 10 for langruterne var Tokyo, Bangkok, Hong Kong, Seoul, New York, Shanghai, Osaka, Beijing, Singapore og Nagoya.

Passagertallet til USA steg med 23,4%. 71.117 benyttede ruten Helsinki–Miami, som havde en vækst på 148,3%, mens ruten til Chicago havde en vækst på 86,8% og rundede 50.107 passagerer.

Interessen for Lapland fortsatte væksten og passagertallet for de større lufthavne i regionen – Ivalo, Kuusamo, Rovaniemi og Kittilä – havde igen en god vækst og nåede rekordtallet 1.085.464 mod 1.006.958 i 2015. Antallet af internationale passagerer til Lapland steg med 22.7% til 276.165 passagerer.