Rekordår for Norges lufthavne

”Trafiktallene er en god illustration af, hvor stor efterspørgslen efter effektiv transport er i Norge, men luftfart er en konjunkturfølsom branche, så vi skal ikke tage for givet, at 2012 giver samme vækst”, siger koncernchef i Avinor, Dag Falk-Petersen.

I alt rejste 3.164.174 passagerer til eller fra en av Avinors lufthavne i december. Det er 8% flere end samme måned året før. Væksten i udlandstrafikken var 13,6%, mens indenrigsvæksten var 5,2%.

Oslo lufthavn Gardermoen satte også ny rekord og passerede 21 millioner passagerer i 2011 – to millioner flere end i 2010 og 10,5% fremgang. I december havde lufthavnen en vækst på 6,7% sammenlignet med samme måned året før.

Stavanger lufthavn, Sola, havde i december en trafikvækst på 13, 4%, Trondheim lufthavn, Værnes, 9,7%, mens Bergen lufthavn, Flesland, havde en vækst på 9,4%. For hele året kunne Stavanger lufthavn, Sola notere sig en vækst på 12,4%, Trondheim lufthavn, Værnes, 11,4% og Bergen lufthavn, Flesland 10,8%.

Skrevet af Flemming Juul