Rejseselskaber misbruger unge til salg af rejser

Flere ski-rejseselskaber bruger såkaldte elev-repræsentanter på en lang række af landets gymnasier og handelsskoler. Selskaberne lover eleverne en gratis skitur og andre goder, hvis de kan få et vist antal af deres skolekammerater med på rejsen. Metoden kaldes ”vennehvervning” og er dybt problematisk, mener Forbrugerrådets jurist, Anette Høyrup.

”Vennehvervning er en rigtig væmmelig form for markedsføring, fordi man udnytter børn. Man udnytter, at børn ikke kan gennemskue, hvad det handler om,” siger Anette Høyrup.

Alligevel mener et af selskaberne ikke, at man direkte kan tale om vennehvervning. Her ser man de unge som arrangører, der får rabat – på lige fod med voksne, der arrangerer en skitur.
Hvis de vil bruge rabatten på at gøre rejsen billigere for alle, så bliver det et nedslag i prisen, så turen bliver billigere. Hvis de vil have en gratis rejse, så er det sådan, de bliver betalt,” siger adm. direktør i rejseselskabet Ecart, Michael Marshall.

Forbrugerombudsmanden vil nu se nærmere på ski-rejseselskabernes markedsføringsmetoder på landets gymnasier og handelsskoler.

(dr.dk, d. 28. marts, 2008)

Skrevet af