Rejseguide for dem, der går dårligt

En million danskere er berørt af en eller anden form for funktionsnedsættelse og er derfor afhængige af, at for eksempel hoteller og attraktioner har adgangsforhold, der tager hensyn til, at ikke alle kan klare trapper, se informationsskilte eller lytte til rejseguiden, skriver ekstrabladet.dk.

 

Ulla Kramer, der er sekretariatsleder i God Adgang, en forening og mærkeordning, der er stiftet af VisitDenmark, Horesta og Danske Handicaporganisationer, fortæller, at gangbesværede typisk gerne vil vide, om der er trapper eller langt at gå fra p-plads til indgangen. Allergikere vil vide, om der har været husdyr på stedet, eller om der er parfume i rengøringsmidlerne. Folk med høreapparat spørger efter teleslynge i foredragslokalet. Og nu kan de få besked på godadgang.dk som indsamler svar på de mange spørgsmål.

Skrevet af Flemming Juul