Home Nyheder Rejsebureau fejrer 20 års fødselsdag

Rejsebureau fejrer 20 års fødselsdag

0
SHARE
Alfa Travel i Holstebro har 20 års jubilæum
Alfa Travel i Holstebro har 20 års jubilæum

Rejsebureauet Alfa Travel kunne 1. august 2017 fejre sin 20-års fødselsdag. Siden etableringen i 1997 er det kun gået én vej for rejsebureauet, som hvert år betjener mere end 30.000 gæster.

Alfa Travel arrangerer grupperejser for alle typer af grupper til det meste af verden, men de fleste af bureauets gæster kommer fra undervisningssektoren. De seneste år er også f.eks. firmaer, kor og sportsklubber blevet en del af kundekredsen.

Christian Skadkjær
Christian Skadkjær

Været med hele vejen
Ud over at kunne fejre firmaets fødselsdag, så kan bureauet også fejre en af sine medarbejdere, som har været med hele vejen.

Det er Christian Skadkjær, som har været en del af Alfa Travel siden etableringen i 1997. Christian startede som 13-årig med at sætte klistermærker på brochurer og feje på et rejsebureau I Holstebro.

Efter jobbet som fejedreng blev han tilbudt en læreplads, og har siden arbejdet med grupperejser. Det betyder, at han i dag har næsten 35 års erfaring med grupperejser i bagagen.

Forskud på festen
Firmaet tog allerede i maj forskud på fødselsdagen, hvilken blev fejret med en weekendtur ”down memory-lane”. Alle medarbejdere blev i maj inviteret på studietur til Paris – rejsemålet som firmaets allerførste gruppe fra Holstebro Handelsskole rejste til i september 1997. Paris er og vil altid være en klassiker i forhold til studierejser og grupperejser.