Rejsebranchens største golfturnering savner sponsorer

GolfI september spiller rejsebranchen golfturnering i Jylland – og efterlyser sponsorer. Finalen spilles i Thailand.

Foreløbig er 70 tilmeldt golfturneringer og der er få pladser tilbage, oplyser arrangørerne. Blandt sponsorer er Billetkontoret, Bravo Tours, Ekstra Bladet, Gouda Rejseforsikring, Messecenter Herning, Thai Airways og Thailands Turistkontor. Der er plads til flere sponsorer i form af præmier eller direkte sponsorat. Det er blot at kontakte Karin Gert Nielsen, formand for PATA Danmark, på: kgn@atlanticlink.net

Til september skal golfspillere fra den danske rejsebranche dyste i Himmerland. Vinderne skal i november i Thailand kæmpe om mestertitlen.

PATA og golfrejsebureauet Green2Green.dk slår et slag for The Danish Travel Golf Championship. Det arrangeres i år for fjerde gang, hvor der 1-2. september spilles i Jylland på Himmerland Golf & Spa Resort. En planlagt turnering i København er aflyst.

Danish Travel Golf Championship er en parturnering for øvede og mindre øvede. Er man alene, finder arrangørerne en passende medspiller. Turneringen giver ud over golfoplevelsen også gode netværksmuligheder, hedder det.

Hele programmet kan ses på turneringens hjemmeside: danishtravelgolf.dk – pris for deltagelse er 995 kr.