Rejseboom til sommerferien

Det fortæller adm. direktør i Apollo, Jan Lockhart, til Jyllands-Posten, hvor han beskriver mandag som en nærmest euforisk dag med hensyn til aktiviteten på både taster og telefon og med behov for at indsætte alt personale i salgsafdelingen, skriver borsen.dk.

Alene mandag blev der solgt 1.600 sommerrejser, og det gør dagen til den bedste salgsdag nogensinde for Apollo, hvor den seneste rekord stammer fra 2008.

Jan Lockhart mener, det er udbetalingen af overskydende skat i kombination med den langvarige og meget kolde vinter, der har forårsaget salgseksplosionen.

Også Star Tour kan melde om rekordsalg, og ifølge salgsdirektør Stig Elling har salget bedret sig med 40% i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Skrevet af Flemming Juul