’Reiseliv’ har en afløser

Mens Norges Varemesse siger, at årsagen til nedlæggelsen er dalende interesse og det antydes, at messeformatet ikke længere foretrækkes som markedskanal af publikum og rejselivsbranchen, meddeler Rejselivsmessen på Telenor Arena at pilene peger i modsat retning med en stigning i antallet af udstillere og besøgende til henholdsvis 400 og 42.000 for messeåret 2012. Interessen for Reiselivsmessen Oslo 2013 har allerede været stor, og efter den senete tids presseomtale er der kommet yderligere tilmeldinger. 80% af kapaciteten for næste års messe er allerede belagt. Det illustrerer at både rejsebranchen og publikum prioriterer messedeltagelse.

”Publikum ønsker fortsat at hente råd og inspiration gennem førstehånds information. Selv om mange i sidste ende bestiller rejsen på internettet, vil mange gerne gøre lidt research, før man bestiller. Med vores beliggenhed på Fornebu tiltrækker vi nok en specielt rejseglad målgruppe, og vi har kunnet samle hele spekteret indenfor rejsebranchens kategorier”, siger projektdirektør Merete Falch hos Rejselivsmessen Oslo – Telenor Arena.

Skrevet af Flemming Juul