Redningsplan for JAL på plads

Kreditorerne har godkendt at give afkald på 88% af deres tilgodehavender, mens flyselskabet er gået ind på at reducere arbejdsstyrken med 16.000, lukke 49 underskudgivende ruter og reducere selskabets flyflåde. 

Det ser ikke ud til, at der bliver gennemført retssager mod de tidligere chefer i flyselskabet, selv om det er konstateret, at der har været problemer med ledelsens dømmekraft og god ledelsesskik.

Kommissionen, der har undersøgt sagen, er kommet til den konklusion, at den dårlige ledelse ikke har udsigt til at blive dømt – hverken ved en kriminel eller civil retssag.

Skrevet af Flemming Juul