Reception hos Profil Rejser

Profil Rejser har været et markant bureau i den danske rejsebranche i 30 år. Lige fra starten med Jan Schapiro og tre ansatte og op til i dag med afdelinger i København, Odense og Silkeborg og 45 medarbejdere.
Jahn Schapiro var i mange år først med de rigtige ideer, bl.a. til rejser mellem fritidsrejser med charter- og rutefly. Han havde også et godt blik for at hjælpe og samarbejde med en række mindre bureauer om billetudstedelse. Det blev til et fyldigt og til tider bugnende katalog, bl.a. med et stort udbud til Thailand. 
Og senere til en prisværdig indsats for turismen til Grønland, for hvilket bureauet også modtog Europæiskes Rejsepris (valgt af Danske Rejseskribenter).
Nu er Profil Rejser en del af Travel House Group som består af Profil Rejser, Profil Grupperejser, How2Cruise, Hemmingways, Pro-Golf Tours, California Sunriders og Explore Greenland.
Adm. direktør Peter Rasmussen og bureauet vært ved en reception i dag fredag kl. 14 til 16 på terrassen (det ligner tørvejr), Rosenørns Alle 29.

Skrevet af redaktionen