Radisson SAS Scandinavia i Århus bliver Svanemærket

I dag kan hoteldirektør Peter Laursen fejre det fine diplom med personalet. Som et led i udviklingen har hotellet udarbejdet syv gode råd til hotelgæster, så hensynet til miljøet bliver en fælles sag for både hotellet og dets gæster.

 

”At blive Svanemærket som hotel er en omfattende proces, som kræver en dedikeret indsats. Heldigvis kan vi dog også måle resultaterne hurtigt. Alene det at vi har fjernet alle engangsforpakninger fra morgenbuffeten betyder, at vi hvis vi lagde alle de smørpakker som vi sparer på et år i forlængelse af hinanden, så ville det svare til længden af 10 Øresundsbroer”, siger hotellets direktør, Peter Laursen.

Hotellet genvinder nu bl.a. den varme luft i mødelokalerne, filtrerer den og bruger den til at opvarme værelser.
Der bliver brugt lavenergi-pærer.
Alle engangsforpakninger kommer væk fra morgenbuffeten for at nedsætte forbruget af plastic-emballage.
Mineralvand på plasticflasker erstattes af eget mineralvands-tapperi.
Hotellet sorterer al affald i 10 kategorier.
Alle uniformer bliver vasket (i modsætning til renset), hvilket slider mere på dem og stiller større krav til materialerne.
Alle rengøringsmidler er Svanemærkede, og der må ikke bruges blegemiddel.
Lyset på alle værelser styres automatisk af nøglekort.
Al kopi-papir, køkkenrulle, toiletpapir og papirhåndklæder er miljømærket.
Alle medarbejdere gennemgår et halvdagskursus, hvor de lærer om miljørigtig adfærd både på arbejdspladsen og derhjemme.

 

Hvis miljøet virkelig skal skånes, skal hotelgæsterne også gøre noget for at hjælpe miljøet under deres ophold.

 

Hotellet har disse gode råd til gæsterne:
Hold en konstant temperatur på hotelværelset.
Træk gardinerne for vinduerne på kolde aftener, da det holder på varmen.
Sluk lys og TV når du forlader værelset
Anvend håndklæderne mere end én gang.
Anvend den mest miljøvenlige skyllefunktion på toilettet.
Lad ikke vandet løbe, mens du børster tænder

Skrevet af Henrik Baumgarten