Qatar Airways med ny navigationsteknik

Qatar Airways er det første flyselskab med det nye navigationssystem RNP AR (Required Naviatione Performance – Authorisation Required). Systemet bruges til at navigere i vanskeligt terræn.

Systemet skal i første omgang benyttes på flyvninger til Katmandu i Nepal. Katmandu, som ligger midt i bjergkæden, er blandt verdens vanskeligste at flyve til på grund af det udfordrende terræn. Det nye system forenkler opgaven betydeligt og forbedrer sikkerheden.

”Vi gør alt for at forbedre sikkerheden i hele vores virksomhed, både på jorden og i luften. De forbedrede navigationsprocedurer giver alle ombord en bedre oplevelse”, siger Akbar Al Baker, CEO for Qatar Airways.

Qatar Airways flyver fire gange om dagen mellem Doha og Katmandu, en af flyselskabets mest populære ruter. Omkring udviklingen og anvendelsen af RNP AR samarbejder Qatar Airways med det franske Quovadis, der har udviklet systemet, og Nepals luftfartsmyndigheder.