Home Nyheder Qatar Airways åbner på Najaf i Irak

Qatar Airways åbner på Najaf i Irak

0
SHARE

For et halvt år siden åbnede Qatar Airways ruter til Bagdad og Erbil i Irak. Nu har selskabet åbnet den tredje destination i landet, Najaf.

Med tre irakiske ruter øger flyselskabet frekvensen med 50% til 12 afgange om ugen. Selskabet flyver fire gange om ugen til Najaf og destinationen er nummer 124 i Qatar Airways globale netværk.

”Det er meget vigtigt at kunne være med til at flyve teknisk kvalificeret personale til arbejdet med genopbygningen af landet. Vi håber på denne måde at yde vores bidrag i dette arbejde”, siger Akbar Al Baker, CEO for Qatar Airways.

Qatar Airways flyver til Najaf med en Airbus 320 med 12 sæder i Business Class og 132 sæder i Economy Class.