Protester mos Titanic-turisme

En tur ned i dybet bliver ikke nogen lavpristur. Prisen pr passager ligger på godt og vel 380.000 kroner, men
Flere af de efterladte mener, at det er respektløst og minder om, at over 1.500 mennesker omkom i forliset.

”Det er menneskers grav, og lad de døde hvile i fred”, siger et barnebarn.

En turarrangør vil gå endnu videre og opfordrer til kostumebal med efterligninger af Titanic passagerernes festdragter.

”Hvad ville verden sige, hvis vi gjorde det samme på Ground Zero? At klæde os ud som brandmænd og holde en fest”, spørger en anden på et netforum.

Alligevel planlægger flere operatører at sende betalingsvillige turister ned med ubåd for at se skibet på 3.750 meters dybde. En af dem erKensington Tours, som tilbyder en to uger lang ekspedition, som starter fra Halifax i Nova Scotia. Det er udgangspunkt for de første redningsbåde som gik ud til Titanic, og også gravplads for 120 af skibets passagerer.

Over stedet, hvor forliset skete vil arrangøren holde en mindeceremoni, før der sendes to og to passagerer ned med en russisk MIR-miniubåd. Turen ned vil vare 2,5 timer. Passagerer, som ikke ønsker at tage ned i dybet, men bare vil være med på turen, får et afslag i prisen.

Også cruiseskibet Balmoral, fra Fred Olsen Cruise Line, følger Titanics historiske rute over Atlanten. Det vil forlade Southampton og sejle til tidligere Queenstown, i Irland hvor Titanic havde sit sidste havnebesøg den 11.april før det gik ud på sin første og sidste rejse. Balmoral vil følge nøjagtig samme rute og være på havaristedet og mindes forliset nøjagtig 100 år efter Titanics forlis, skriver turoperatøren Escape, som har eneret til at sælge cruiset i Norge og priserne vil ligge på mellem 26.000 og 55.000 norske kroner.

Ombord vil alt foregå i Titanic-stil med samme menuer, underholdning og musik fra den tid, undervejs vil der være foredrag om forliset, og desuden har Balmoral nøjagtig samme antal passagerer som der var på Titanic. Balmoral må dog forlade havnen i Southampton tidligere end Titanic gjorde for 100 år siden for at ankomme til stedet til rette tid. Dagens cruiseskib kan ikke holde samme fart som Titanic gjorde. Efter mindehøjtideligheden går turen videre til Halifax og New York.

Skrevet af Flemming Juul