Home Nyheder Prisfald på afbudsrejser

Prisfald på afbudsrejser

0
SHARE

Lige nu er det muligt at komme sydpå i en uge med fly og hotel til bare 1.248 kr. i højsæsonen, når skolernes sommerferie er begyndt, viser et pristjek fra travelmarket.dk, som sammenligner afbudsrejser fra charterselskaberne.

“Det er en helt speciel situation, at charterrejserne er så billige her i højsæsonen. Specielt når vejrudsigten for de kommende 8-10 dage i Danmark viser typisk dansk sommervejr med regn og skyer. Allerede i næste uge vil priserne være på et noget højere niveau, så man bør bestille nu for at sikre en afbudsrejse til meget attraktive priser,” siger direktør Ole Stouby fra travelmarket.dk

Hvis man vil have et rigtigt godt hotel på ferien, er det også muligt. Fra København kan man komme til Tyrkiet fra 1.980 kr. og til Bulgarien fra 2.274 kr. Rejser man fra Billund, kan man komme til Grækenland og bo på 4-stjernet hotel fra 2.498 kr. Har man lyst til en 4-stjernet charterferie i Egypten, kan man rejse fra både København og Billund til 2.595 kr.

“Man skal ikke nødvendigvis gå efter de billigste uspecificerede rejser. Der er i år rigtig fine priser på 4-stjernede hoteller til en lang række destinationer, og enkelte har All Inclusive til under 3.000 kroner,” siger Ole Stouby.