Home Nyheder Pris til kampagne mod dyremishandling

Pris til kampagne mod dyremishandling

0
SHARE

dyr-turisme-underholdning-World-Animal-Protection-800x680Den internationale dyrebeskyttelsesorganisation World Animal Protection vandt guldprisen ved World Responsible Tourism Awards for det bedste dyrevelfærdsinitiativ. Organisationens kampagne mod vilde dyr i underholdning afslører de lidelser, vilde dyr gennemgår for at underholde turister.

World Animal Protection fik guldprisen for kategorien ”Bedste dyrevelfærdsinitiativ” ved World Responsible Tourism Awards. Prisen er en nyoprettet kategori.

World Animal Protection modtager prisen for kampagnen ’Underholdning med vilde dyr’, hvor organisationen har afsløret, hvilke lidelser vilde dyr udsættes for, for at underholde turister. Kampagnen skal stoppe efterspørgslen på vilde dyr til underholdning.

Kampagnen, som i Danmark har eksisteret siden 2011, har øget kendskabet til de lidelser vilde dyr udsættes for: ”Vi vil fortsætte med at skabe opmærksomhed om de lidelser, dyr gennemgår bag scenen, og vi vil fortsætte med at samarbejde med rejsearrangører og de rejsende selv, så vi kan få sat stopper for vilde dyr i underholdning,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.

19 rejsearrangører forskellige steder i verden har det seneste år droppet elefantridning på deres rejser, heraf har to stoppet alt salg af udflugter til attraktioner, der involverer underholdning med vilde dyr. Blandt de sidstnævnte hører danske Albatros Travel.