Premiere på Tivolis sommerrevy

TamTam 5/15I morgen, torsdag, er der premiere på sommerrevyen Tam Tam i Glassalen. Efter Tivoli tager revyen til Jylland og spiller i Musikhuset Aarhus i forbindelse med Aarhus Festuge.

Skuespillerne i det otte mand store revyhold tæller i år Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Ditte Gråbøl, Lene Maria Christensen, Thomas Mørk og Pelle Emil Hebsgaard. Revybesætningen tæller også sangerinderne Szhirley og Rikke Hvidbjerg sammen med kapelmester Joakim Pedersen.

”Jeg er umådelig glad for revyholdet. De har så meget at give og vi har fået rigtig mange gode numre, så jeg lover, at der bliver masser at grine af. Vi trænger til at grine lidt mere af hinanden på den kærlige måde,” siger instruktør Joy-Maria Frederiksen.

Nogle af de tekstforfattere, der har levet materiale er Vase & Fuglsang, Ann Mariager, Specialklassen, Lisbeth Wulff, Hella Joof og Niels Olsen.

Første gang Tivoli kunne præsentere revy var i 1884 under navnet Sommerrevyen. Siden har navne som Carl Alstrup, Preben Uglebjerg, Ulf Pilgaard, Daimi, Dirch Passer, Jørgen Ryg, Trine Dyrholm, Preben Kristensen og mange andre af tidens store skuespillere sat deres aftryk på revyerne.