Portugals Turistbureau flytter

portugal sintraEfter 14. april 2014 kan Portugals Turistbureau ikke længere tage imod kunder, der henvender sig personligt.

”Baggrunden er, at der ikke længere produceres så meget materiale på tryk og at det er uforholdsmæssigt dyrt at distribuere på alle de markeder, hvor Turismo de Portugal er repræsenteret. Til gengæld investerer vi massivt i www.visitportugal.com, hvor man i øvrigt kan downloade en del brochurer, kort og film” siger Stig Kaspersen fra Portugals Turistbureau.

En anden årsag er, at bureauet 14. april rykker tættere sammen på ambassaden. I dag har bureauet hele førstesalen, men vil snart blot disponere over halvdelen. Dermed bliver det fysisk umuligt at opretholde personlig betjening.

Alle forbrugere kan hente information og rådgivning på telefon eller kontakte bureauet på info@visitportugal.com eller via www.visitportugal.com/en/contact

Portugals workshop i september 2013 blev vel modtaget, og derfor gentages workshoppen den 18 september i år. Det foregår i bibliotekssalen i Rundetårn klokken 18.00 med velkomst, præsentation, workshop, middag og efterfølgende lodtrækning om rejser og ophold. Invitationer udsendes i april.