Home Nyheder Portugal vil sælge 66% af TAP

Portugal vil sælge 66% af TAP

0
SHARE

TAP_Portugal_A320-200Portugals regering har planer om at sælge ud af sine aktier i det nationale flyselskab TAP til en eller flere større investorer.

Transportminister Sergio Monteiro siger, at op til 66% af TAP er til salg, mens 5% er reserveret til flyselskabets personale. Regeringen vil eje de resterende aktier med option på at sælge dem efter to års forløb med en ny hovedaktionær.

“Staten har ikke forventninger til økonomisk gevinst ved privatiseringen, men ønsker at sikre TAP en forsvarlig økonomisk baggrund”, siger transportministeren.

Flyselskabet har gældsposter på en milliard Euro og regeringen er afskåret fra at yde tilskud på grund af EU-reglerne.

Økonomiminister Antonio Pires de Lima siger, der er forskellige potentielle købere til aktierne. Lufthansa og den spanske koncern Globalia følger planerne med interesse, mens den portugisiske forretningsmand Miguel Pais do Amaral også har vist interesse.

I 2012 afviste regeringen det eneste reelle tilbud på TAP. Det kom fra den sydamerikanske multimilliardær German Efromovich, som ejer AviancaTaca.